Posted in Forfattere, Historie, Udflugter

Vild med Wordsworth?

Nyhederne står i kø i denne uge hos Rule Britannia – denne gang handler det om en af Storbritanniens største digtere, William Wordsworth (1770-1850), som kunne fejre sine 250 år forleden den 7. april 2020.

William-Wordsworth

Jeg husker mangen en time i britisk litteratur på Københavns Universitet, hvor vi sled i det over “kollegaen” Samuel Taylor Coleridges (1772-1834) dramatiske digt “The Ancient Mariner” fra 1798 om vildt vejr, skibe i havsnød og en forbandelse i form af en død albatros! Sådan! Wordsworth og Coleridge åbnede nemlig døren til den romantiske periode i litteraturen, hvor store følelser, vild natur og åndelighed ruskede i tøjret efter den rationelle oplysningstid i anden halvdel af 1700-tallet. Rent, anglofilt flødeskum! 🙂

Wordsworth blev en af de mest fremtrædende skikkelser i romantikken, og det er måske ikke så mærkeligt, for han var vokset op tæt på det naturskønne Lake District i Nordengland, ikke langt fra den skotske grænse. Her kunne tankerne boltre sig mellem bjerge og dale og bagefter lægge sig til rette på papiret som smukke digte.

I perioden 1799-1808 boede Wordsworth sammen med sin søster Dorothy, som også var digter, i 1600-tals huset Dove Cottage i landsbyen Grasmere i Lake District. Her tilbragte de otte år med “plain living, but high thinking”. Da William giftede sig i 1802, flyttede hustruen Mary også ind, og familien voksede med seks børn. Når verden engang får skuldrene ned igen, kan du besøge familien Wordsworths’ hus og tænke på påskeliljernes flor i ordsmedens mest berømte digt:

I wandered lonely as a cloud
That floats on high o’er vales and hills,
When all at once I saw a crowd,
A host, of golden daffodils;
Beside the lake, beneath the trees,
Fluttering and dancing in the breeze.

Continuous as the stars that shine
And twinkle on the milky way,
They stretched in never-ending line
Along the margin of a bay:
Ten thousand saw I at a glance,
Tossing their heads in sprightly dance.

The waves beside them danced; but they
Out-did the sparkling waves in glee:
A poet could not but be gay,
In such a jocund company:
I gazed—and gazed—but little thought
What wealth the show to me had brought:

For oft, when on my couch I lie
In vacant or in pensive mood,
They flash upon that inward eye
Which is the bliss of solitude;
And then my heart with pleasure fills,
And dances with the daffodils.

Lake District er i øvrigt Englands største nationalpark og siden 2017 en del af UNESCO’s verdensarvsliste og ligger bare og venter utålmodigt på, at du kommer på besøg. Der er en masse at se til bils, til fods, til cykels eller til vands – fra ældgamle stencirkler til romerske forter og bjergtagende landskaber. Lake District er ét, stort Kodak moment! 🙂 Go!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *