Posted in Kongelige

Tillykke til Queen V!

Så er der royale nyheder – helt fri for Brexit og Mayxit – her på Rule Britannia: I dag er det nemlig 200 år siden, at dronning Victoria (1819-1901) dukkede op i denne verden! Tillykke med fødselsdagen, Your Majesty!

Damen sad på den britiske trone i hele 63 år fra sin kroning i 1837, til den moderne verden var ved at arrivere i 1901, så hun er ikke så langt væk fra os, som man kunne tro (jeg synes jo personligt, at 1901 var i forgårs 😀 ) Dronning Victoria kom faktisk til at lægge navn til en hel tidsalder, Victoriatiden, fordi hun blev hængende så længe.

De fleste af os forbinder hende nok mest med det sortklædte, “we-are-not-amused”-look, som hun anlagde efter hendes darling Prince Alberts (1819-1861) alt for tidlige bortgang, men hun slæbte jo også rundt på et tungt ansvar (og dengang gik man jo ikke i terapi, vel). Hør lige, hvad min yndlingshistoriker Lucy Worsley, der er Chief Curator ved Historic Royal Palaces, siger om hende:

Lucy har for nylig udgivet bogen “Queen Victoria – Daughter, Wife, Mother, Widow” – var det noget med en lille tidsrejse gennem den?

Måske var du ikke klar over, at Victoria fik ni børn – fire drenge og fem piger – mellem 1840 og 1857, men hun var nu ikke nogen særlig kærlig mor, for hun var faktisk ikke spor pjattet med småbørn og graviditeter. Til gengæld var hun virkelig begejstret for ægtemanden, hendes fætter Albert af Saxe-Coburg-Gotha, en ung tysker på hendes egen alder, som slog benene væk under hende, og som hun giftede sig med i 1840. Hun skrev i sin dagbog: “‘ … to feel I was, and am, loved by such an Angel as Albert was too great delight to describe! he is perfection … Oh! how I love and adore him I cannot say!!’

Da Albert døde af tyfus som kun 41-årig, var Victoria selvfølgelig sønderknust – og det forblev hun med at være indtil sin død 40 år senere (derfor det tunge enke-look).

Victorias og Alberts bryllup i 1840

Victoria havde en ambitiøs, tysk mor, Victoria af Saxe-Coburg-Saalfeld, der forsøgte at styre hendes liv i et og alt, og en gammel, britisk far, Prince Edward, Duke of Kent, som døde året efter hendes fødsel. Men han nåede dog at sætte denne levedygtige arving i verden, så kapløbet om den britiske trone var vundet!

Victoria var lillebitte af statur – kun 1,5 meter – men til gengæld blev hun den til dato længst siddende dronning efter den nuværende Elizabeth II. Det vil sige, at hun havde god tid til at skrive de 43.000 sider dagbogsnotater, som hun nåede at ryste ud af ærmet i sit liv! I dag er de alle digitaliseret. Hvis du har mod på flere fun facts om Victoria, har BBC samlet 20 stk. her.

Ellers kan du møde dronning Victoria ved forskellige udstillinger London, som markerer hendes 200-års fødselsdag. Buckingham Palace fejrer dronningen med en udstilling om, hvordan slottet for første gang blev et residenspalæ for den kongelige familie under hende, mens Kensington Palace, hvor Victoria voksede op, fortæller historien om, hvad der foregik under den royale, tilknappede overflade langt væk fra rampelyset.

Og tag så lige og tjek ind på Netflix og se serien “The Young Victoria“, hvor man kommer backstage i dronningens liv og gemakker. Hvis du er til hverdagseskapisme, er dette en excellent mulighed for at begive dig til et andet århundrede! 🙂 Happy Birthday, Queen V, wherever you are! 🙂

Dronning Victoria malet af Franz Winterhalter i 1859
Posted in Kirker, Kongelige

Er vikingekongen Knuds knogler fundet?

Lige nu er britiske DNA-forskere ved at lægge et meget stort og kompliceret puslespil med over 1300 “brikker”/knogler! De mange “løsdele” stammer fra indholdet af seks dekorative trækister, som siden 1000-tallet har befundet sig i først den gamle og så den nye (fra 1093, of course … ) Winchester Cathedral i Sydengland.

Et af træskrinene nær højaltret i Winchester Cathedral

I nogle af kisterne skulle man efter sigende også kunne finde de jordiske rester af den danske vikingekonge Knud den Store (ca. 995-1035), som i den sidste del af vikingetiden herskede over store dele af England i 19 år. Skrinene indeholder også en del andre tidlige engelske konger og biskopper – og nu har man også fundet en kvinde blandt dem. Hun kan være Knuds dronning Emma (ca. 988-1052), mener forskerne, og hun var mor til den sidste danske vikingekonge på engelsk jord, nemlig kong Hardeknud (1018-42).

Det storstilede DNA-projekt, som netop har offentliggjort nyheden om Queen Emma, stiller skarpt på kisterne, fordi indholdet af dem blev godt og grundigt rodet sammen i 1600-tallet. Der var Oliver Cromwells (1599-1658) oprørshær nemlig på besøg og smadrede katedralens inventar. Cromwell var manden bag den 11-årige republik i England fra henrettelsen af Charles I i 1649 til sønnen Charles II’s genindsættelse på tronen i 1660 – så respekten for monarkiet og kongeskrinene i Winchester kunne ligge på et meget lille sted på det tidspunkt i historien …

Det forsøger man nu at råde bod på ved at rydde op i alle “løsdelene”. DNA-projektet begyndte i 2012 og har indtil videre fundet frem til, at der befinder sig 23 forskellige personer i kisterne i modsætning til de 12-15 stk., man tidligere regnede med ud fra indskrifterne på skrinene. Man mener, at de fleste af dem er af høj byrd.

Så skal du til Sydengland i din sommerferie, så læg vejen forbi den smukke katedral og besøg kong Knud m.fl. Jane Austen ligger også begravet i Winchester Cathedral, og i selve byen – på adressen 8 College Street – finder du det hus, hvor hun døde den 18. juli 1817. Den middelalderlige Great Hall i Winchester Castle lægger desuden mure til kong Arthurs runde bord eller i hvert fald en senere kopi, som har indsvøbt byen i mystik og sagn. Og de gamle kister i Winchester Cathedral og DNA-forskningen omkring dem gør også deres til at genfortælle den spændende historie om Englands tidlige kongemagt – hvor flere danske konger altså havde deres plads …

Posted in Kongelige, Tudor

Tæt på the Tudors – og en adelig, svensk hofdame

Kender du den britiske TV-historikerdronning Lucy Worsley? (Nej, det er ikke hende på billedet ovenover 😉 ) Hvis ikke, så er det på tide at tjekke ind på Youtube og tjekke hende ud. Hun har i år fået en OBE – en Order of the British Empire – af Queen E, så hun er ikke hvem som helst. Lucy er midt i 40’erne og ikke bange for at ræse rundt i renæssancekjoler og teste alverdens historiske eksperimenter ud up front. Ingen stuffy, elderly historian der! 🙂

Tag f.eks. et sneak peek her, hvor Lucy bevæger sig ind i det kongelige Tudor-klædeskab (3:10 min.):

I det hele taget har Lucy gravet dybt i Tudor-skufferne gennem tiden og lavet et mindre hav af dokumentarer om hoffet på den tid – også dronning Elizabeth 1.’s fra perioden 1558-1603. Men en ting har Lucy endnu ikke fået øje på, nemlig en af dronningens interessante hofdamer – den adelige, svenske Elin Ulfsdotter Snakenborg! Men det er godt, for så kan jeg nå at skrive en bog om hende, inden den produktive Lucy får færten 🙂

Elin Ulfsdotter Snakenborg af Fyllingarum i Östergötland blev født ca. 1548/49. På invitation af Elizabeth 1. rejste hun i 1564 sammen med den svenske prinsesse Cecilia Vasa (1540-1627) til England. Prinsesse Cecilia var, hvad man kan kalde for en tidlig anglofil, for hun beundrede Elizabeth 1. grænseløst og havde lært sig engelsk af de udsendte, engelske hoffolk ved sin far Gustav Vasas hof hjemme i Sverige. Men der var også en anden dagsorden med besøget, for man ville gerne have afsat Cecilias bror, den senere Erik 14., til den engelske dronning.

“A Young Lady Aged 21” (ca. 1569) forestiller sandsynligvis Elin Ulfsdotter Snakenborg. Tate Gallery

Først efter en meget lang rejse på næsten et år gennem Finland, Polen, Tyskland og Frankrig nåede selskabet til Calais med en højgravid prinsesse Cecilia i spidsen – og her mødte et oprørt hav dem som en sidste hindring. Over kanalen kom de dog til sidst og nåede det forjættede London, som prinsesse Cecilia så længe havde drømt om at se. Man kan følge med på den dramatiske rejse gennem øjnene på den protestantiske præst James Bell, som ledsagede følget. I hans skildring fra 1565 åbenbarer den unge Elins senere liv ved det engelske hof og hendes hurtige opstigen i de sociale lag sig også.

Prinsesse Cecilias purunge hofdame blev nemlig forlovet og gift med den meget ældre Marquess of Northampton, William Parr (1513-71), som var bror til Henry 8.’s sidste dronning, Katherine Parr. Han faldt pladask for hofdamen og gjorde kur til hende med dyre gaver. Parret blev gift i Londons gamle kongeresidens Whitehall Palace i maj 1571, og selveste dronning Elizabeth overværede brylluppet. Elin blev nu kaldt ved den engelske version af sit navn – Helena. Få måneder senere døde William Parr dog, og Helena giftede sig igen i 1576 med en af dronningens hofkavalerer, Groom of the Chamber Sir Thomas Gorges (1536-1610).

Prinsesse Cecilia havde selv forladt England over hals og hoved i 1566 – hun var nemlig en Quicklåns-prinsesse og havde levet aldeles over evne med en enorm gæld til følge – men Helena blev, for dronningen havde fået øje på hendes loyale natur og påbød hende at blive sin hofdame. Hun blev kendt som “the Good Lady Marquess” og blev forfremmet til Gentlewoman of the Privy Chamber, en højt betroet stilling hos dronningen.

Helena og hendes anden mand var meget vellidte af Elizabeth 1., selv om dronningen fik teen galt i halsen, da hun fandt ud af, at de havde giftet sig i hemmelighed. Hun følte nemlig ikke, at Gorges-slægten var lige så fin som Parr-familien. Parret blev dog taget til nåde igen efter en kort tur i the Tower of London for Thomas’ vedkommende. Longford Castle i Wiltshire sydøst for London blev deres hjem, og huset eksisterer endnu og ejes i dag af the Earl of Radnor. Her voksede Thomas’ og Helenas otte børn op. Dronning Elizabeth gav dem desuden herresædet Sheen i Richmond nær London.

Longford Castle

På trods af det SMS- og emailfrie 1500-tal opretholdt Helena hele livet igennem kontakten til sin svenske familie, og hendes mand rejste i 1584 som udsendt for det engelske hof til Sverige for at møde dem. Thomas Gorges blev i øvrigt adlet i 1586, og det samme gjorde fire af hans og Helenas sønner senere. Familien levede blandt andet af Thomas’ post som forvalter af Hurst Castle på den engelske sydkyst – og var også heldige at få tildelt gods og guld fra et strandet skib fra den Den spanske armada!

Ved dronning Elizabeth 1.’s begravelse i 1603 var Helena “chief mourner” og indtog en vigtig plads tæt på dronningens kiste i processionen, hvilket viste hendes tætte bånd til dronningen. Men under den nye konge, James 1. (1603-25) var Helena ikke længere tilknyttet hoffet på samme måde som før, og hun trak sig tilbage til Longford Castle.

Helena malet i 1603

Helena døde som 86-årig i 1635 – en ren oldsag i datiden – mens Sir Thomas allerede var gået bort i 1610. Et overdådigt gravmonument blev opført i Salisbury Cathedral for dem af deres arvinger (Helena havde efter sigende hele 92 efterkommere ved sin død!). Jeg var selv inde og hilse på Helena og Sir Thomas i den imposante katedral sidste år.

Salisbury Cathedral

Da jeg stod foran deres store gravmæle, blev jeg lidt swept away ved at tænke på, at her lå en usædvanlig skæbne, som havde været helt tæt på en af 1500-tallets store personer og hele renæssanceræset ved det engelske hof. En, som faktisk havde gjort det, jeg altid selv har drømt om – nemlig at emigrere til UK og efterlade sine gener på britisk jord 🙂

Kommer du forbi Salisbury, bør du besøge katedralen og hilse på Helena og Thomas, som ligger helt oppe ved koret i venstre side og drømmer en evig drøm om England. I Salisbury kan du også besøge det velbevarede 1700-tals Mompesson House lige over for katedralen, som spillede en rolle i Emma Thompsons Jane Austen-filmatisering “Sense and Sensibility” fra 1995 – men det er en helt anden historie …

Helena og Thomas Gorges’ flotte gravmæle