Posted in Kirkegårde

Besøg en hemmelig kirkegård – og mød en stor poet

Er der andre end mig, der får en tåre i øjenkrogen, når William Blakes “Jerusalem” toner ud over Royal Albert Hall ved Last Night of the Proms? “And did those feet in ancient times, walk upon Englands mountains green … “. Selv om ordene stadig er hos os, har manden bag dem været forsvundet i 191 år. Helt bogstaveligt. Man har simpelthen ikke kendt den konkrete placering af gravstedet for en af Storbritanniens vigtigste poeter fra Romantikken, William Blake (1757-1827).

Men nu er hans grav på Bunhill Fields Cemetery i London-bydelen Islington efter lang tids søgen blevet lokaliseret, og William Blake fik i går den gravsten, som han har manglet så længe. The Blake Society med forfatteren Philip Pullman i spidsen som selskabets præsident afslørede stenen.

Har du lyst til at hilse på Blake og den lidt hemmelige kirkegård midt i London, kan du hver onsdag kl. 12.30 fra april til oktober komme på guidede rundvisninger der. Stedet rummer omkring 120.000 sjæle og åbnede som pestkirkegård i 1665, så der gemmer sig en lang historie på denne grønne plet. Og der ligger flere “kendisser” der, f.eks. forfatteren og vækkelsesprædikanten John Buynan (1628-88), der skrev den allegoriske roman “Pilgrim’s Progress”, og Daniel Defoe (1660-1731), manden bag “Robinson Crusoe”.

Bunhill Fields Cemetery er Grade I-kategoriseret på English Heritages liste over parker og haver af særlig historisk interesse, så den kunne være et besøg værd på din næste London-tur. Den ligger og putter sig inde mellem højhusene i the City of London, som i de forgangne århundreder har haft vokseværk og har overhalet kirkegårdens stille stenhav indenom.


Hvis du trænger til noget at styrke dig på efter visitten hos de hedengangne, så kig forbi Shoreditch Grind ved Old Street Roundabout lidt nord for kirkegården. Her er både kaffe, mad og cocktails.

Posted in Herregårde

Hang til herregårde!

Jeg er det, som den britiske TV-historiedronning Lucy Worsley har betegnet som en “Serial Country House Visitor”. Det er folk, som ikke kan holde sig væk fra store herresæder med vidunderlige kunstsamlinger, smukke sale og enorme parker 🙂

Hvis du har det ligesom jeg, har jeg et par tips til steder, hvor du kan slå dine herregårdsfolder i UK. Du kan f.eks. begynde med at lytte til et podcast på rejsebloggen “Taste the World”, hvor jeg for nylig fortalte om de tre gigantiske herresæder Burghley House i Lincolnshire (du kan finde et tidligere indlæg om Burghley her på bloggen), Chatsworth i Derbyshire og Castle Howard i North Yorkshire.

Hvis du derefter har fået blod på tanden, er der et par stykker mere i form af de såkaldte Treasure Houses of England, som er ti store herresæder, du kan sætte dine anglofile fødder i over hele England. Og de er virkelig et besøg værd! De tre ovenfor nævnte er en del af den sammenslutning.

UK har et stort hav af herregårde – hvad med Skotland, Wales og Nordirland?? –  men de ti Treasure Houses er et sted at begynde, så du ikke får herregårdsforstoppelse 🙂


Hvis du er i London og har mod på en dagstur ud i herregårdsverdenen, så kan Hatfield House fra 1500-tallet nord for London (se kortet ovenfor) nås med en kort togtur. Det tager tre kvarter fra Londons Kings Cross til stationen Hatfield i Hertfordshire, og herregården ligger lige over for stationen.

Det samme gælder Woburn Abbey fra 1700-tallet, som også kan nås på tre kvarter med toget til stationen Flitwick i Bedfordshire (toget kører fra St Pancras i London), men her må du tage en taxi fra stationen de sidste 11 km. Også Blenheim Palace, Winston Churchills fødested ved Oxford, er inden for rækkevidde – tag til Oxford og herefter med taxi eller bus ud til herregården.

Jeg kan godt garantere, at dit historisk interesserede hjerte svulmer, når du har besøgt et eller flere af disse steder! 🙂

Posted in Vandreruter

Tag på vandring som en ægte viking

Vi har næsten lige rundet 1225-året, fra dansken for første gang satte sine store vikingeknyster på engelsk jord. Det var den 8. juni 793, at vi, siger krønikerne, angreb klostret på øen Lindisfarne ud for den nordengelske kyst. Det blev begyndelsen til 250 års dansk overherredømme i det meste af England fra London og opefter. Crazy stuff, ikke!!


Hvis du ligesom jeg synes, at vores forfædres bedrifter var helt vilde, kan du begive dig ud på den 237 kilometer lange vandrerute The Viking Way og få en fornemmelse af et af de områder, vi sad tungt på. Vandreruten løber gennem Lincolnshire i Østengland fra Humber Bridge i North Lincolnshire til Oakham i Rutland. Undervejs passerer den forbi og gennem et hav af gamle bosættelser og byer med danske navne fra vikingetiden, som ender på -by og -thorpe. Du vil blive overrasket over mængden af velkendte stednavne her: Asgarby, Thorsby, Osgodby og mange, mange flere! Der findes ca. 2000 af dem.


The Viking Way er af den britiske Countryside Commission anerkendt som en “high quality long distance walk”, som er forbundet med andre store vandreruter i det østlige England som f.eks. the Yorkshire Wolds Way nordpå, the Jurassic Way fra Stamford og den sydlige del af the Peddars Way fra Thetford. Det meste af ruten er en del af den europæiske langdistance-vandrerute E2, som begynder i Irland og ender i Frankrig.


The Viking Way passerer i øvrigt gennem Lincoln, som var en af danskernes fem hovedbyer i England i vikingetiden. Her kan du se den vidunderlige katedral og Lincoln Castle midt i byen, som er omsluttet af en høj mur, du kan gå på og nyde udsigten over hele nærområdet fra. Visse dage kan du se så langt som til Sherwood Forest nord for Nottingham.

Du kan flyve til Manchester og tage toget eller bilen over østpå til Lincolnshire for at nå frem til The Viking Way. Luton Airport nær London er også en mulighed, hvis du vil begynde i den sydlige ende af ruten.

Happy Viking walking! 🙂

Posted in Historie

Millicent og de modige fra Manchester

Her i 100-året for kvindernes valgret i Storbritannien er man jo nødt til at sætte ord på nogle af de fantastisk modige medsøstre, som tog kampen op mod datidens mandsdominerede samfund.

I Manchester kan du helt bogstaveligt træde ind i den hidsige historie om kvindernes vej til valgret og opleve huset, hvor suffragetterne begyndte deres mission. I 62 Nelson Street boede Mrs Emmeline Pankhurst (1858-1928) nemlig, og hun og hendes to døtre Christabel (1880-1958) og Sylvia (1882-1960) blev frontfigurer i kampen om kvinders stemmeret i organisationen Women’s Social and Political Union. Huset lægger i dag mure til museet The Pankhurst Centre, hvor du kan finde ud af meget mere om de handlekraftige kvinder.

Emmeline Pankhurst

For at markere 100-året for kvinders valgret – det vil sige i første omgang kvinder over 30 med fast ejendom og universitetsuddannelse, resten fulgte først efter i 1928 – blev der foran Houses of Parliament i London tidligere i år opstillet en statue af suffragetten Millicent Fawcett (1847-1929). Hun er den eneste kvinde blandt de mange statuer af fremtrædende mænd samme sted.

Millicent var forfatter, kvindesagsforkæmper og præsident for the National Union of Woman’s Suffrage Societies i 22 år. Hun tilhørte den moderate del af bevægelsen, mens the Pankhursts var dem, der lænkede sig til gitre, kastede brandbomber mod ledende parlamentsmedlemmers boliger og gik i sultestrejke i fængslerne om og om igen, for at vi kunne få lov at sætte vores kryds.

Millicent Fawcett

Sammen med the Pankhursts – Emmeline og døtrene Christabel og Sylvia – er Millicent Fawcett gået over i historien som en af dem, der gjorde en enorm forskel for kvinders valgret. Send de modige medsøstre en tanke, næste gang du sætter dit kryds … kampen blev kun vundet med mange års bål og brand!

På Londons National Portrait Gallery er der som mange andre steder i UK gennem hele 2018 events, der markerer 100-års-fejringen. Læs mere om “Rebel Women“-programmet og kom tæt på de militante, modige og mageløse kvinder.

Posted in Afternoon tea

Magisk afternoon tea i London

I dag er det J.K. Rowlings tur til at runde et magisk hjørne, og derfor er jeg nødt til at tippe jer om en ny, fortryllende aktivitet i Londons Muggle-mylder: naturbageriet Cutter & Squidge’s Wizarding School of Alchemy i Soho nær Regent Street, hvor man nu kan deltage i en afternoon tea experience for alle sanserne i the Potion Room!

Her kan man gennem en 2½-times Potions Class bl.a. brygge sin egen interaktive Galaxy Juice med tårer fra en enhjørning, som efterfølges af en syv-retters menu med finger sandwiches, Butterscotch Biskies og Knickerbocker Bites. Hele herligheden koster £49.50, og du skal booke bord på forhånd.

Wingardium leviosa – denne afternoon tea skal nok få dig til at svæve!

Og nu man er derovre med sin spidse hat og kosten, bør man så ikke også overgive sig og prøve en tur down Memory Lane og Diagon Alley i Warner Bros. Harry Potter Studios nær Watford lidt nord for London?

Posted in Hoteller og kroer

Hotel-scoop i nord og syd

Hotellerne i UK er ikke helt lette at have med at gøre – med mindre man vil slippe en dulliard. Er du ligesom mig ude efter perler til en rimelig penge, kommer her et par forslag til sommerens eventuelle rejser i UK.

Sir Walter Elliot’s House i Bath er en af de skønneste B&B’s, jeg har sat mine anglofile fødder i so far. Det ligger en lille smule uden for bymidten, men man har så til gengæld fornøjelsen af at være nødt til at spadsere ned ad Pulteney Street. Den lange gade ligger inde med en sand perlerække af mageløse, georgianske huse fra 1700-tallet. Er man en sand beundrer af Jane Austen – eller Janeite, som det hedder på engelsk – kan man også glæde sig over at blive næsten-nabo til hende, for Jane, hendes søster Cassandra og deres forældre boede i 4 Sydney Place i tre år. Sir Walter’s Elliots B&B ligger på adressen 95 Sydney Place, lige i nærheden.

Værelserne er smagfuldt indrettet, og værtsparret er virkelig søde. Man spiser morgenmad i det lille conservatory lige uden for deres køkken, og jeg glæder mig allerede til at skulle tilbage! Og åh jo, forresten – BBC har også været her, for “Persuasion”, Austens sidste roman af seks, blev filmet i Sir Walter’s daglig- og spisestue, for huset er fra 1810 og emmer af empire!

I den anden ende af landet kan du også bo standsmæssigt på The Royal Scots Club i Edinburgh. Hotellet er et af de overnatningssteder i UK, der lover holder, hvad det lover, og du får god valuta for pengene her. Princess Anne er endda protektor for The Royal Scots Club, der, som navnet siger, ud over at være et hotel også er en klub, hvor civiliserede briter kommer og spiser frokost og middag 🙂 (beware – mændene skal huske at have jakke på i restauranten). De må så leve med at have os turister i nærheden.

Hotellet ligger 950 meter fra Edinburghs bymidte, så man kan hurtigt til fods nå hen til alle de steder, der er værd at se. På hovedgaden Princes Street stopper den nye tram fra lufthavnen i øvrigt, så transporten til og fra The Royal Scots Club er ikke noget problem. Jeg var ret skotskternet af begejstring, da jeg havde boet på hotellet, for der er ikke noget som et hotel i UK UDEN gulvtæppe på badeværelset 🙂

Posted in Forfattere, Udflugter

Bidt af the Brontës?

Jeg glemmer aldrig, første gang jeg læste Charlotte Brontës roman “Jane Eyre”. En hel dag sad jeg klistret til den stakkels Janes rejse mod lykken, som var fuld af dystre detours, skumle slotte og rumsteren rundt i øde landskaber på Yorkshires vilde heder!

I år har du selv chancen for at træde ind i det medrivende, litterære univers, som søstrene Brontë var mestre i at skabe, når den mellemste søster Emily (1818-48) den 30. juli fylder 200 år. Det fejres nemlig i weekenden omkring fødselsdagen med forskellige forelæsninger og en jubilæumsudstilling i Brontë Parsonage, præstegården i West Yorkshire, hvor søstrene tilbragte en stor del af deres alt for korte liv. Jubilæet markeres dog også i resten af 2018 med løbende events og vandringer på Yorkshire-heden nær præstegården, så hold øje med websiden Bronte200, der har info om fejringerne af alle de kendte Brontë-børn og deres far frem til 2020.

Bronte

The Brontë Parsonage er i sig selv et besøg værd. Jeg var der i 2015, og den lille by Haworth, hvor præstegården ligger, er en tidslomme, hvor man levende kan forestille sig søstrene Charlotte, Emily og Anne og deres bror Branwell færdes i de stejle gader. Præstegården ligger helt på toppen af byens bakke med kirken, hvor Brontë-børnenes far Patrick var præst, lige overfor. Familien boede så at sige oven på kirkegården, og de usunde forhold forkortede levetiden drastisk for børnene, som alle kun blev mellem 29 og 38 år.

I byens tidligere apotek, som stadig er åbent for offentligheden som apotek og gift shop, hentede den udsvævende bror Branwell sine stoffer, mens han drak tæt på byens pub Black Bull, som stadig ligger i Haworths hovedgade.

Så er du i Yorkshire denne sommer, kan du mindes den begavede, men alt for tidligt afdøde families bedrifter her på kanten af verden ved Yorkshires vilde heder. Bor man i York, kan man f.eks. tage med tog til Leeds og videre derfra med regionaltog til landsbyen Keighley (tjek websiden Qjump for togtider), hvor man kan fange damptogsbanen Keighley & Worth Valley Railway, der stopper i Haworth. Efter en klatretur til toppen af byen venter Charlotte, Emily og Anne på dig.

Posted in Fortidsmonumenter

Midsommer på stenaldermanér

I dag er det midsommer i Danmark. Mens vi sender en heks ad hekkenfeldt til og får svedet ansigt og hår i hyggens tegn – altså de år, hvor vi ikke er ramt af akut Gobi-ørken (er ikke sket siden 1577) – så har briterne en anden måde at gribe solhvervet an på. Og den er der faktisk lidt mere swung over.

Forestil dig at overnatte under åben himmel på sydengelske Salisbury Plain. Og stå op kl. 04.52 for at byde den morgenfriske sol velkommen gennem Stonehenges ca. 4500 år gamle, sagnomspundne stenblokke sammen med en masse andre stenaldertyper. Se DET er da noget, man kan kalde for en ordentlig midsommerfejring! Den er altså svær at slå for folk, som kun har Jellingstenene at rutte med.

Der er oven i købet en hel Stonehenge Campsite Summer Solstice Festival i dagene op til solhvervet, så er du den outdoorsy type, kan du slå dine historiske teltpæle ned her.

Stonehenge har gennem tiden været fast arbejde for mange forskere, for hvorfor var stenaldermennesket dog så utrolig ivrigt efter at slæbe de mange tonstunge stenblokke hele vejen fra det sydlige Wales til Salisbury Plain? Der har været mange teorier, men ingen af dem har været hugget i sten. Hvis du orker det, kan du læse mere om en af dem i min artikel i Kristeligt Dagblad :). Førende arkæologer har hidtil ment, at de walisiske blåsten er nøglen til Stonehenge-mysteriet, og at stenene af datidens folk blev betragtet som hellige.

Det er English Heritage, der har overtaget administrationen af Stonehenge efter fortidens neolitiske folk, og på deres hjemmeside kan du se, hvordan du kommer dertil og på forhånd booker billet mv.

Heks eller sten – glædelig midsommer!

 

Stonehenge
Solhvervet 2018 ved Stonehenge. Foto: English Heritage
Posted in Udflugter

Tosset med tweed?

Hvem andre end briterne kan slippe af sted med at cykle 20 km gennem Londons gadebillede i deres bedste, klassiske tweed-look? På den helt organiserede måde? Jo, der eksisterer faktisk en mulighed for at dyrke deres – og din? – passion for de klassiske tern, og den hedder ‘The Tweed Run’.

Tweed Run-2

På denne årlige cykeludflugt ifører ladies and gents sig deres bedste tweed og hopper på ciklen sammen med henved 1000 andre tweedofile. Til at begynde med er der brunch for de indviede deltagere, og undervejs på ruten hopper man af den tohjulede og indtager en nice cuppa tea et civiliseret sted. Turen slutter af med en picnic i grønne omgivelser, og selvfølgelig er der priser til den bedst udklædte lady og gent – ja, selv til den bedst udklædte cykel og den bedste moustache!

‘The Tweed Run’ må gøre alle, der sværmer for fortiden, lidt bløde om hjertet! Er du selv blevet helt tweedternet af begejstring, har du næsten et helt år til at gro din moustache og forberede dit outfit, for turen løber af stablen hvert år i maj.

Tweed-Run-2017

Posted in Herregårde

Beautiful Burghley

Burghley House er et sted, jeg længe har drømt om at sætte mine anglofile fødder, og endelig lykkedes det. Dagdrømmer du også en gigantiske, elizabethanske godser fra 1500-tallet, kan jeg virkelig anbefale denne herregård, som har alt, hvad en Serial Country House Visitor kan blive fristet af af overdådige interiører! Den har ry for at være UK’s fineste eksempel på elizabethansk arkitektur, og man bliver ikke skuffet!

Burghley-1

Burghley House blev opført i 1587, og det var selveste Elizabeth I’s primære, politiske rådgiver, Sir William Cecil (1520-98), 1st Baron Burghley, som byggede det.

Overnatter du i Stamford, kan du enten tage bilen eller spadsere langs med Barnack Road. Det tager en halv times tid at gå ud til godset, og undervejs kan man nyde fuglesang og stengærder på den ægte, engelske måde.

Så snart du sætter tåen på Burghleys jorder, svæver Lancelot “Capability” Browns ånd over dig! Landskabsarkitekten, der var en af Storbritanniens mest benyttede designere af herregårdsparker, levede i perioden 1716-83. I hele 25 år var han ansat ved Burghley House og fik både stor indflydelse på de grønne omgivelser, men også på herregårdens staldbygninger og visse interiører som kapellet. Når du har været gennem Burghley Houses skønne rum og sale, kan du nyde en nice cup of tea i haven lige uden for herregårdens fine café med udsigt til Capability Browns smukke, grønne ideer.