Posted in Hoteller og kroer

Ferie for feinsmeckere

Snart banker sommerferien på din dør og ikke kun på den imaginære måde. Tjek derfor The Landmark Trusts smukke muligheder ud, hvis du har brug for britisk grund under tæerne, mens du har pauseknappen i bund.

Organisationen opkøber, restaurerer, vedligeholder og udlejer et mindre hav af vidunderlige, historiske huse i UK – lige fra kanaløerne og helt op til Skotland. Og det er ikke nødvendigvis specielt kostbart at få lov at sætte sine anglofile fødder i dem.

Hvad med for eksempel et drømmeophold på godset Auchinleck House, som ligger lidt syd for Glasgow? Det blev bygget i 1755-60 af Alexander Boswell, den 8. Laird af Auchinleck og far til den berømte James Boswell, der skrev sin kendte biografi om Dr. Samuel Johnson (Dr. Samuel var ham med den første ordbog over det engelske sprog, hvis du ikke lige er skarp på den del 🙂 ) Her kan op til 13 personer bo i fire nætter for 762 pund – ikke særligt pricy, vel?

Elton House

I den anden ende af kongeriget i skønne Bath har du chancen for at sprænge dig vej ind i 1700-tallet og bo som Elizabeth Bennett, heltinden fra Jane Austens “Pride and Prejudice”! I Elton House midt i Bath kan op til 10 personer nemlig overnatte i de skønneste Georgian surroundings i fire nætter for 765 pund …

Der er også flere 1700-tals-muligheder i London, hvor man for eksempel i Princelet Street i Spitalfields i den østlige del af hovedstaden kan bo seks personer for 1332 pund i fire nætter. For de fleste af ejendommene gælder det dog sandsynligvis om at være ude i god tid, især i højsæsonen – men det kan være, at du netop har fået ideen til en af næste års ferier 🙂

En af ejendommene i Princelet Street

The Landmark Trust har siden 1965 passet på Storbritanniens kulturarv ved at udleje en lang række historiske ejendomme til offentligheden, som ved at købe et ophold i dem bidrager til fortsat at værne om fortidens fine bygningsarv. Er det din tur nu? Din næste oplevelse kan blive historisk! 🙂

Posted in Kongelige

Tillykke til Queen V!

Så er der royale nyheder – helt fri for Brexit og Mayxit – her på Rule Britannia: I dag er det nemlig 200 år siden, at dronning Victoria (1819-1901) dukkede op i denne verden! Tillykke med fødselsdagen, Your Majesty!

Damen sad på den britiske trone i hele 63 år fra sin kroning i 1837, til den moderne verden var ved at arrivere i 1901, så hun er ikke så langt væk fra os, som man kunne tro (jeg synes jo personligt, at 1901 var i forgårs 😀 ) Dronning Victoria kom faktisk til at lægge navn til en hel tidsalder, Victoriatiden, fordi hun blev hængende så længe.

De fleste af os forbinder hende nok mest med det sortklædte, “we-are-not-amused”-look, som hun anlagde efter hendes darling Prince Alberts (1819-1861) alt for tidlige bortgang, men hun slæbte jo også rundt på et tungt ansvar (og dengang gik man jo ikke i terapi, vel). Hør lige, hvad min yndlingshistoriker Lucy Worsley, der er Chief Curator ved Historic Royal Palaces, siger om hende:

Lucy har for nylig udgivet bogen “Queen Victoria – Daughter, Wife, Mother, Widow” – var det noget med en lille tidsrejse gennem den?

Måske var du ikke klar over, at Victoria fik ni børn – fire drenge og fem piger – mellem 1840 og 1857, men hun var nu ikke nogen særlig kærlig mor, for hun var faktisk ikke spor pjattet med småbørn og graviditeter. Til gengæld var hun virkelig begejstret for ægtemanden, hendes fætter Albert af Saxe-Coburg-Gotha, en ung tysker på hendes egen alder, som slog benene væk under hende, og som hun giftede sig med i 1840. Hun skrev i sin dagbog: “‘ … to feel I was, and am, loved by such an Angel as Albert was too great delight to describe! he is perfection … Oh! how I love and adore him I cannot say!!’

Da Albert døde af tyfus som kun 41-årig, var Victoria selvfølgelig sønderknust – og det forblev hun med at være indtil sin død 40 år senere (derfor det tunge enke-look).

Victorias og Alberts bryllup i 1840

Victoria havde en ambitiøs, tysk mor, Victoria af Saxe-Coburg-Saalfeld, der forsøgte at styre hendes liv i et og alt, og en gammel, britisk far, Prince Edward, Duke of Kent, som døde året efter hendes fødsel. Men han nåede dog at sætte denne levedygtige arving i verden, så kapløbet om den britiske trone var vundet!

Victoria var lillebitte af statur – kun 1,5 meter – men til gengæld blev hun den til dato længst siddende dronning efter den nuværende Elizabeth II. Det vil sige, at hun havde god tid til at skrive de 43.000 sider dagbogsnotater, som hun nåede at ryste ud af ærmet i sit liv! I dag er de alle digitaliseret. Hvis du har mod på flere fun facts om Victoria, har BBC samlet 20 stk. her.

Ellers kan du møde dronning Victoria ved forskellige udstillinger London, som markerer hendes 200-års fødselsdag. Buckingham Palace fejrer dronningen med en udstilling om, hvordan slottet for første gang blev et residenspalæ for den kongelige familie under hende, mens Kensington Palace, hvor Victoria voksede op, fortæller historien om, hvad der foregik under den royale, tilknappede overflade langt væk fra rampelyset.

Og tag så lige og tjek ind på Netflix og se serien “The Young Victoria“, hvor man kommer backstage i dronningens liv og gemakker. Hvis du er til hverdagseskapisme, er dette en excellent mulighed for at begive dig til et andet århundrede! 🙂 Happy Birthday, Queen V, wherever you are! 🙂

Dronning Victoria malet af Franz Winterhalter i 1859
Posted in Kirker, Kongelige

Er vikingekongen Knuds knogler fundet?

Lige nu er britiske DNA-forskere ved at lægge et meget stort og kompliceret puslespil med over 1300 “brikker”/knogler! De mange “løsdele” stammer fra indholdet af seks dekorative trækister, som siden 1000-tallet har befundet sig i først den gamle og så den nye (fra 1093, of course … ) Winchester Cathedral i Sydengland.

Et af træskrinene nær højaltret i Winchester Cathedral

I nogle af kisterne skulle man efter sigende også kunne finde de jordiske rester af den danske vikingekonge Knud den Store (ca. 995-1035), som i den sidste del af vikingetiden herskede over store dele af England i 19 år. Skrinene indeholder også en del andre tidlige engelske konger og biskopper – og nu har man også fundet en kvinde blandt dem. Hun kan være Knuds dronning Emma (ca. 988-1052), mener forskerne, og hun var mor til den sidste danske vikingekonge på engelsk jord, nemlig kong Hardeknud (1018-42).

Det storstilede DNA-projekt, som netop har offentliggjort nyheden om Queen Emma, stiller skarpt på kisterne, fordi indholdet af dem blev godt og grundigt rodet sammen i 1600-tallet. Der var Oliver Cromwells (1599-1658) oprørshær nemlig på besøg og smadrede katedralens inventar. Cromwell var manden bag den 11-årige republik i England fra henrettelsen af Charles I i 1649 til sønnen Charles II’s genindsættelse på tronen i 1660 – så respekten for monarkiet og kongeskrinene i Winchester kunne ligge på et meget lille sted på det tidspunkt i historien …

Det forsøger man nu at råde bod på ved at rydde op i alle “løsdelene”. DNA-projektet begyndte i 2012 og har indtil videre fundet frem til, at der befinder sig 23 forskellige personer i kisterne i modsætning til de 12-15 stk., man tidligere regnede med ud fra indskrifterne på skrinene. Man mener, at de fleste af dem er af høj byrd.

Så skal du til Sydengland i din sommerferie, så læg vejen forbi den smukke katedral og besøg kong Knud m.fl. Jane Austen ligger også begravet i Winchester Cathedral, og i selve byen – på adressen 8 College Street – finder du det hus, hvor hun døde den 18. juli 1817. Den middelalderlige Great Hall i Winchester Castle lægger desuden mure til kong Arthurs runde bord eller i hvert fald en senere kopi, som har indsvøbt byen i mystik og sagn. Og de gamle kister i Winchester Cathedral og DNA-forskningen omkring dem gør også deres til at genfortælle den spændende historie om Englands tidlige kongemagt – hvor flere danske konger altså havde deres plads …

Posted in Udstillinger

Leonardo 500: Se geniets tegninger i London

I dag er det præcis 500 år siden, Leonardo da Vinci (1452-1519) forlod planeten og verden blev et enormt talent fattigere. For multigeniet, som gik på opdagelse i så mange kroge og gjorde store opfindelser, havde ikke blot berømte malerier som Mona Lisa på CV’et. Han opererede inden for så forskellige områder som botanik, geologi, optik, anatomi, hydrodynamik, billedhugger- og tegnekunsten.

Det sidste kan du se en strålende udstilling om på Queen’s Gallery lige ved siden af Buckingham Palace i London, hvis din vej skulle løbe forbi der. Her kan du i perioden 24. maj-13. oktober 2019 opleve over 200 af Leonardos tegninger ved den største udstilling af hans værker i over 65 år i Storbritannien. Tegningerne blev erhvervet til den kongelige kunstsamling i kong Charles II’s (1630-85) regeringstid, men har eksisteret som en samlet “pakke” siden Leonardos død for 500 år siden i 1519.

Ledas hoved, ca. 1504-06

Udstillingen tager dig med helt ind i maskinrummet på Leonardo og viser dig alt det, som hans sind og ånd var optaget af: arkitektur, anatomi, ingeniørkunst, kartografi og meget andet.

En del af udstillingens tegninger har turneret rundt i 12 byer i Storbritannien inden udstillingen på Queen’s Gallery i London, og disse og en del flere vises afslutningsvis på Holyrood Palace, dronningens residens i Edinburgh, fra den 22. november 2019.

Så er du in love with Leonardo, så er det bare af sted til en af de to hovedstæder!

Posted in Forfattere, Historie

Ken and William are back!

Det måtte jo komme! Sir Kenneth Branagh har forvandlet sig til intet mindre end selveste William Shakespeare i sin seneste film “All is true”! Sir Ken har haft en lang og glorværdig karriere i Shakespeares tegn, og nu er han altså omsider trådt helt ind under kappen på digteren himself. Se selv en lille bid her:

Filmen har netop haft premiere i UK og skildrer ordsmedens otium, hvor Shakespeare vender tilbage til fødebyen Stratford-upon-Avon efter en lang og succesfuld karriere i London. Hans teater The Globe brændte nemlig ned i 1613 og efterlod et vakuum i digterens liv indtil hans død i 1616. Titlen “All is true” er en alternativ titel for Shakespeares skuespil “Henry VIII”, og det var netop det stykke, som blev opført den dag, da The Globe gik op i luer.

Desværre er Danmark ikke så begavet, at man giver klassefilm som Sir Kens taletid, og pt. ser det ikke ud til, at den får premiere herhjemme. Derfor må man gribe kufferten og suse til UK, men det gør man jo også gerne 🙂 Ud over Sir Kenneth kan du også opleve Judi Dench som Shakespeares aldrende hustru Anne Hathaway og Sir Ian McKellen som the Earl of Southampton, som Shakespeare dedikerede flere digte og sonetter til – og som visse mener var hans love interest.

William Shakespeare

Hvis man vil tættere på den gode Shakespeare, bør man blandt andet – nu man er i UK – besøge hans fødeby Stratford-upon-Avon og se nogle af de steder, hvor han satte sine (verse)fødder 🙂 Byen er fuld af spændende, historiske pletter som for eksempel:

  • John Shakespeares hus i Henley Street, hvor sønnen William voksede op og senere boede de første fem år af sit ægteskab med Anne Hathaway. Få alle de gode historier om familien af husets udklædte guider.
  • King Edward VI’s School, hvor William Shakespeare gik fra han var 7 til 14 i årene ca. 1571-78. Skolen er stadig i funktion, og du kan opleve en Tudor-time på tæt hold, ligesom du kan se Shakespeares klasseværelse.
  • På Royal Shakespeare Theatre og Swan Theatre I Stratford-upon-Avon har du chancen for at møde Romeo og Julie, Lady Macbeth og mange flere, for Royal Shakespeare Company har siden 1875 spillet de legendariske stykker der.
  • Besøg også Shakespeares datter Susanna Halls hus, Hall’s Croft, og få et glimt af Tudor-fortiden, blandt andet i den duftende urtehave.
  • Anne Hathaway’s Cottage få kilometer fra Stratfords centrum må du ikke snyde dig selv for (man kan gå derud). Det er en vidunderlig 1500-tals-tidslomme med den smukkeste have foran, og her voksede Shakespeares hustru op.

    Anne Hathaway’s Cottage
  • I Holy Trinity Church finder du digterens gravmæle, og i denne kirke blev han også døbt.
  • Hvis du “kun” når til London, så hav Shakespeares genopførte teater The Globe i baghovedet. Her kan du fra maj til oktober sætte dig til rette på 1500-tals-måden i det runde open air-teater, som er en kopi af det nedbrændte teater få hundrede meter fra det oprindelige, og nyde et større repertoire af Shakespeare-stykker. All is well that ends well! 🙂
  • Oxford kan desuden tilbyde et besøg i the Painted Room i den tidligere Crown Tavern, hvor Shakespeare boede på sine rejser mellem Stratford og London. The Painted Room har fået sit navn fra de elizabethanske vægmalerier, der findes der. Ejeren af kroen på Shakespeares tid hed John Davenant, og rygtet vil vide, at Shakespeare ikke bare var gudfar, men far til en af hustruen Jane Davenants sønner William. Han blev senere Poet Laureate.
  • Er du til herregårde, så kig forbi Charlecote Park fra 1558 nær Stratford. Det siges, at William Shakespeare blev taget for krybskytteri på parkens råvildt og stillet for den lokale magistrat og ejeren, Sir Thomas Lucy. Han skulle senere være blevet til Justice Shallow i The Merry Rives of Windsor, men der findes ingen skriftlige beviser for den unge Shakespeares eventuelle lovovertrædelser.

Alice Lucy, hustru til den tredje Sir Thomas Lucy på Charlcote Park, med sine børn

  • Sidst men ikke mindst kan du i Kent træde ind i Tudor-tiden i Smallhythe Place, et hus fra det tidlige 1500-tal, hvor Dame Alice Ellen Terry (1847-1928) – en af sin tids mest fremtrædende Shakespeare-skuespillerinder i Victoria-tiden – boede. Her bor stadig 250 af Terrys kostumer, som er blevet konserveret efter alle kunstens regler. Huset drives af National Trust.
Posted in Kongelige, Tudor

Tæt på the Tudors – og en adelig, svensk hofdame

Kender du den britiske TV-historikerdronning Lucy Worsley? (Nej, det er ikke hende på billedet ovenover 😉 ) Hvis ikke, så er det på tide at tjekke ind på Youtube og tjekke hende ud. Hun har i år fået en OBE – en Order of the British Empire – af Queen E, så hun er ikke hvem som helst. Lucy er midt i 40’erne og ikke bange for at ræse rundt i renæssancekjoler og teste alverdens historiske eksperimenter ud up front. Ingen stuffy, elderly historian der! 🙂

Tag f.eks. et sneak peek her, hvor Lucy bevæger sig ind i det kongelige Tudor-klædeskab (3:10 min.):

I det hele taget har Lucy gravet dybt i Tudor-skufferne gennem tiden og lavet et mindre hav af dokumentarer om hoffet på den tid – også dronning Elizabeth 1.’s fra perioden 1558-1603. Men en ting har Lucy endnu ikke fået øje på, nemlig en af dronningens interessante hofdamer – den adelige, svenske Elin Ulfsdotter Snakenborg! Men det er godt, for så kan jeg nå at skrive en bog om hende, inden den produktive Lucy får færten 🙂

Elin Ulfsdotter Snakenborg af Fyllingarum i Östergötland blev født ca. 1548/49. På invitation af Elizabeth 1. rejste hun i 1564 sammen med den svenske prinsesse Cecilia Vasa (1540-1627) til England. Prinsesse Cecilia var, hvad man kan kalde for en tidlig anglofil, for hun beundrede Elizabeth 1. grænseløst og havde lært sig engelsk af de udsendte, engelske hoffolk ved sin far Gustav Vasas hof hjemme i Sverige. Men der var også en anden dagsorden med besøget, for man ville gerne have afsat Cecilias bror, den senere Erik 14., til den engelske dronning.

“A Young Lady Aged 21” (ca. 1569) forestiller sandsynligvis Elin Ulfsdotter Snakenborg. Tate Gallery

Først efter en meget lang rejse på næsten et år gennem Finland, Polen, Tyskland og Frankrig nåede selskabet til Calais med en højgravid prinsesse Cecilia i spidsen – og her mødte et oprørt hav dem som en sidste hindring. Over kanalen kom de dog til sidst og nåede det forjættede London, som prinsesse Cecilia så længe havde drømt om at se. Man kan følge med på den dramatiske rejse gennem øjnene på den protestantiske præst James Bell, som ledsagede følget. I hans skildring fra 1565 åbenbarer den unge Elins senere liv ved det engelske hof og hendes hurtige opstigen i de sociale lag sig også.

Prinsesse Cecilias purunge hofdame blev nemlig forlovet og gift med den meget ældre Marquess of Northampton, William Parr (1513-71), som var bror til Henry 8.’s sidste dronning, Katherine Parr. Han faldt pladask for hofdamen og gjorde kur til hende med dyre gaver. Parret blev gift i Londons gamle kongeresidens Whitehall Palace i maj 1571, og selveste dronning Elizabeth overværede brylluppet. Elin blev nu kaldt ved den engelske version af sit navn – Helena. Få måneder senere døde William Parr dog, og Helena giftede sig igen i 1576 med en af dronningens hofkavalerer, Groom of the Chamber Sir Thomas Gorges (1536-1610).

Prinsesse Cecilia havde selv forladt England over hals og hoved i 1566 – hun var nemlig en Quicklåns-prinsesse og havde levet aldeles over evne med en enorm gæld til følge – men Helena blev, for dronningen havde fået øje på hendes loyale natur og påbød hende at blive sin hofdame. Hun blev kendt som “the Good Lady Marquess” og blev forfremmet til Gentlewoman of the Privy Chamber, en højt betroet stilling hos dronningen.

Helena og hendes anden mand var meget vellidte af Elizabeth 1., selv om dronningen fik teen galt i halsen, da hun fandt ud af, at de havde giftet sig i hemmelighed. Hun følte nemlig ikke, at Gorges-slægten var lige så fin som Parr-familien. Parret blev dog taget til nåde igen efter en kort tur i the Tower of London for Thomas’ vedkommende. Longford Castle i Wiltshire sydøst for London blev deres hjem, og huset eksisterer endnu og ejes i dag af the Earl of Radnor. Her voksede Thomas’ og Helenas otte børn op. Dronning Elizabeth gav dem desuden herresædet Sheen i Richmond nær London.

Longford Castle

På trods af det SMS- og emailfrie 1500-tal opretholdt Helena hele livet igennem kontakten til sin svenske familie, og hendes mand rejste i 1584 som udsendt for det engelske hof til Sverige for at møde dem. Thomas Gorges blev i øvrigt adlet i 1586, og det samme gjorde fire af hans og Helenas sønner senere. Familien levede blandt andet af Thomas’ post som forvalter af Hurst Castle på den engelske sydkyst – og var også heldige at få tildelt gods og guld fra et strandet skib fra den Den spanske armada!

Ved dronning Elizabeth 1.’s begravelse i 1603 var Helena “chief mourner” og indtog en vigtig plads tæt på dronningens kiste i processionen, hvilket viste hendes tætte bånd til dronningen. Men under den nye konge, James 1. (1603-25) var Helena ikke længere tilknyttet hoffet på samme måde som før, og hun trak sig tilbage til Longford Castle.

Helena malet i 1603

Helena døde som 86-årig i 1635 – en ren oldsag i datiden – mens Sir Thomas allerede var gået bort i 1610. Et overdådigt gravmonument blev opført i Salisbury Cathedral for dem af deres arvinger (Helena havde efter sigende hele 92 efterkommere ved sin død!). Jeg var selv inde og hilse på Helena og Sir Thomas i den imposante katedral sidste år.

Salisbury Cathedral

Da jeg stod foran deres store gravmæle, blev jeg lidt swept away ved at tænke på, at her lå en usædvanlig skæbne, som havde været helt tæt på en af 1500-tallets store personer og hele renæssanceræset ved det engelske hof. En, som faktisk havde gjort det, jeg altid selv har drømt om – nemlig at emigrere til UK og efterlade sine gener på britisk jord 🙂

Kommer du forbi Salisbury, bør du besøge katedralen og hilse på Helena og Thomas, som ligger helt oppe ved koret i venstre side og drømmer en evig drøm om England. I Salisbury kan du også besøge det velbevarede 1700-tals Mompesson House lige over for katedralen, som spillede en rolle i Emma Thompsons Jane Austen-filmatisering “Sense and Sensibility” fra 1995 – men det er en helt anden historie …

Helena og Thomas Gorges’ flotte gravmæle

Posted in Historie

Rejs som en romer gennem England

Hvem vil ikke gerne følge i hælene på romerne? På the Fosse Way, der løber fra Exeter i det sydlige England til midtengelske Lincoln, har du chancen for at opleve en af de veje, som de romerske legioner rejste rundt på på ømme fødder for næsten 2000 år siden. Det er en af de vigtigste militærruter fra romersk tid, men også en gammel handelsvej, hvor for eksempel ædle metaller blev fragtet rundt i landet. Den dag i dag følger mange af Sydenglands veje stadig den gamle handelsrute.

For nylig kørte jeg et kort stykke på the Fosse Way på en dagtur fra Bath til the Cotswolds, og guiden i minibussen fortalte, at vejen er berømt for sit ualmindeligt lige forløb hele vejen fra Syd- til Midtengland. Den divergerer aldrig mere end 10 km i lige linje over mange hundrede kilometer! De kunne noget, de gamle romere … (siden er det gået ned ad bakke og helt bort fra den lige linje, men det er en anden historie 🙂 ).

Navnet “Fosse” er afledt af det latinske “Fossa”, som betyder grøft, så the Fosse Way kan have begyndt sin eksistens som en grøft. Den var i hvert fald den vestligste grænse i det romerske imperium i Storbritannien i de første årtier efter romernes invasion i år 43. På dens strækning i the Cotswolds i Oxfordshire – et virkelig naturskønt område med stribevis af nuttede landsbyer – ligger endda den højeste koncentration af romerske villaer i hele England, og du kan besøge flere af dem.


Prøv for eksempel at lægge vejen forbi Chedworth Roman Villa nær Chedworth i Gloucestershire. Her er vidunderlige udsigter, badehuse, gulvvarme og fantastiske mosaikker ad libitum! Villaen er en af de største af sin slags i Storbritannien og blev opført i det 1.-3. århundrede. Den blev tilfældigt opdaget af skytten Thomas Margetts i 1864, da han var ude at jage efter kaniner, men stødte på gulvmosaikker og potteskår i stedet. Siden 1924 har National Trust passet godt på villaen, så du endnu den dag i dag kan gå på opdagelse i den.

Great Witcombe Roman Villa lidt længere vestpå er også en romersk mulighed. Man mener, at den blev opført ca. omkring år 250 og var beboet indtil det 5. århundrede (romerne forlod Storbritannien i år 410, by the way).


Længere sydpå løber the Fosse Way også gennem skønne Bath, eller Aquae Sulis, som romerne kaldte byen. Du forbinder den måske med Jane Austen og det sene 1700-tals craze for “taking the waters”, men faktisk mener man, at det var kelterne, der opdagede det varme vand, som stadig rinder i byens kilder. Senere kom romerne til og grundlagde det første wellness-center der fra omkring år 60-70 og 300 år frem 🙂 . Og for et par år siden åbnede Thermae Bath Spa, hvor du kan pleje dit legeme, næsten som i romertiden! Her er wellness-treatments på stribe og en vidunderlig udsigt over smukke Bath fra tagtoppens spa.

Snyd heller ikke dig selv for et besøg i de “rigtige” romerske bade i Bath. Her kan du komme helt tæt på den romerske, tilbagelænede livsstil med en audioguide i hånden,  som fører dig gennem badeanstaltens lange historie og mange rum. Badene er virkelig en oplevelse, selv om man deler dem med en million kinesere. Hele Bath er nemlig på UNESCO’s verdensarvsliste, så turisterne strømmer til. Alligevel er byen en skøn plet på det engelske landkort, som jeg virkelig kan anbefale!


Det er meget uforskammet, at briterne har alle disse rester fra de romerske dage, når legionerne aldrig stak tåen ind i Danmark … Men så må man jo bare rejse vestpå og svælge i fortiden der i stedet 🙂

Posted in Historie

Time travelling-tips til vikingetiden!

Du kan endnu den dag i dag træde i de danske vikingers store, åndelige fodspor mange steder i England, som jeg nævnte i mit sidste indlæg. Det gælder for eksempel i byen York i Nordengland, som var en af danskernes strongholds gennem mange årtier. York eller Jorvik, som byen blev kaldt af vikingerne, blev indtaget første gang i år 866 af den store vikingehær the Great Heathen Army, som susede rundt i store dele af England og gjorde livet usikkert for de indfødte. Og byen var under dansk herredømme helt frem til år 954, hvor flere vikingekonger sad på magten der og i hele det østlige England.


Når du besøger smukke York i dag, kan du tænke tilbage på vores hærgende forfædre, for du går faktisk oven på dem og deres boliger i den centrale del af byen. Ved nogle store udgravninger i 1976-81 væltede fundene op af jorden her, da York Archaeological Trust satte spaderne i! Mange af genstandene er i dag udstillet i det kulturhistoriske museum og oplevelsescenter JORVIK Viking Centre i Coppergate, for i dette område fandt man blandt andet hele gader med fundamenter og træ fra vikingehuse, en kvart million potteskår, 40.000 arkæologisk interessante objekter som sko, kamme, mønter og smykker og hele fem ton dyreknogler! Så her huserede fortidens Hilda og Harald altså.


I oplevelsescentret kan du både nærstudere de mange fund og kaste dig ud i noget god, gammeldags time travelling i små, elektroniske vogne, som bringer dig tilbage til vikingetidens York. Turen er både for små og store vikinger. Centret er genåbnet efter en større renovering, så nu kan du endnu bedre opleve fortidens lyde, lugte og liv (der har været stank all over i vikingetiden, kan jeg godt røbe). Du kan tage et lille kig ind i JORVIK Viking Centre og Jorvik i år 975 i denne korte video (3:18 min.):

Vidste du i øvrigt, at mange af gaderne i York stadig bærer navne fra vikingetiden med den nordiske endelse -gate for gade? Du kan således vandre gennem Stonegate, Swinegate, Skeldergate og Hungate og også besøge Goodramgate, der sandsynligvis er opkaldt efter den danske vikingekonge Guthrum (?-890). Du må heller ikke snyde dig selv for en tur i den fantastiske York Minster – den største kirkebygning fra middelalderen i hele Nordeuropa. Danskerne brændte den ned i 1075, men den blev genopbygget i 1100-tallet og begyndte at antage sin gotiske form fra 1260’erne og fremefter.


Når du er i York, kan du også udforske byens “snickelways”, som er små stræder, der løber mellem de større gader. Ordet lyder mærkeligt og snirklet dansk i mine ører 🙂 Glem heller ikke The Shambles, Europas bedst bevarede middelaldergade, hvor slagterne engang holdt til, og som siges at have været inspirationen bag Harry Potters Diagon Alley.

De middelalderlige bymure, der strækker sig rundt om større dele af det indre York, er også en vandring værd, og hvis man er hysterisk med historie, kan jeg også anbefale et besøg på Yorkshire Museum med dets udstillede vikingefund, i Treasurer’s House fra den sene middelalder og i det smukke 1700-tals-byhus Fairfax House. Bagefter kan du slukke tørsten på de historiske pubber The Old White Swan, Black Swan og Ye Olde Starre Inn, der alle ligger i bymidten og har århundreders minglen gemt bag tapeterne.


I det hele taget er York en skøn by med en atmosfære propfuld af fortid, og du kan bevæge dig gennem mange århundreder på kort tid her. I love it! Det er en god idé at bo centralt i eller nær bymidten, for eksempel i det omdannede kloster The Bar Convent lige ved en af de middelalderlige byporte Micklegate eller på den historiske Guy Fawkes Inn nær domkirken. Du når hurtigst frem til York ved at flyve til Manchester og køre i bil eller tage med offentlig transport. Det tager en time og tre kvarter med et direkte tog.

Kom frisk, Hilda og Harald! 🙂

Posted in Historie

Vild med vikinger?

Vidste du, at danske vikinger gennem 250 år sad på magten i hele det østlige England – fra omkring the Yorkshire Dales og Lake District i nord og helt ned til London? Tænk, at vi kunne finde på det! Området blev faktisk kaldt The Danelaw, fordi dansk lov rådede her. Mange af datidens Jensen’er fuldtidsemigrerede endda til det frugtbare land i vest, blev hængende i stort antal og giftede sig med lokale kvinder. Og de danske gener kan DNA-forskerne stadig se i briternes DNA … vildt eller hvad?!

Her får du nogle tips og ideer til steder, hvor du den dag i dag kan træde i de danske vikingers store fodspor – selv efter 1000 år.

Du kan først og fremmest få et lille overblik over danske vikinge-highlights i England på det interaktive billede i linket her.


Og så kan du f.eks. følge i hælene på vores forfædre disse steder:

Lindisfarne Island: På denne lille ø ud for Northumberlands kyst fandt det første danske vikingeangreb på de britiske øer sted! Her løb vores forfædre over stranden den 8. juni 793, slog alle munkene ved det rige Lindisfarne Monastery ihjel og røvede klostret. Øen, som også kaldes Holy Island, var på det tidspunkt et stort centrum for kristendommen, og de hærgende forfædre må have vidst, at der var guld at hente her.


I dag er øen i stedet et mekka for historie- og fugleentusiaster pga. sin dramatiske fortid og varierede natur. Et besøg i ruinerne af det senere grundlagte Lindisfarne Priory fra 1100-tallet er et must, og det samme gælder det i 1550 opførte Lindisfarne Castle, der ligger som et synligt vartegn yderst på øen. Vær obs på tidevandet, da du kun kan komme ud på øen, når det ikke står højt – der er en tidevandstabel ved begyndelsen til overfartsvejen. Der er noget magisk ved Lindisfarne – som dansker flyver man med på historiens vingesus og øens vikinge-vibes, når man står på klostrets gamle jorder …

Du kan nå til Lindisfarne på en endagstur fra Edinburgh, eller du kan flyve til London eller det meget nærmere Newcastle og køre nordpå med bil eller tog. Den nærmeste station er Berwick-upon-Tweed, hvor der kører taxaer eller busser til Lindisfarne fra.

Lindisfarne Priory med Lindisfarne Castle i baggrunden

Repton, Derbyshire i Midtengland: I Repton overvintrede de danske vikinger i år 873 med en stor hær på flere tusind mand. Den blev kaldt The Great Heathen Army i krønikerne og blev “berømt” for sin hærgen gennem England … Resterne er disse gamle, krigeriske danskere er for nylig blevet identificeret via de seneste DNA-testmetoder, for under en høj i præstegårdshaven ved St Wystan’s Church i Repton dukkede der for år tilbage en hel bunke knogler, kranier, Thors hamre og andet vikingegods op af mulden. Hele 260+ personer mener man ligger der, og det er første gang, man fysisk støder på The Great Heathen Army!

Hør den kendte, britiske historiker Dan Snow og forskeren Cat Jarman, der lavede DNA-analyserne på skeletterne, fortælle om fundet i Repton i denne podcast (20 min.). På Derby Museum i Derby nærved kan du se nogle af fundene fra Repton-gravene, bl.a. den tårnhøje vikingekriger, man fandt ved St Wystan’s Church. Derby var i øvrigt en af de fem danskerhovedbyer i vikingetiden – endnu en grund til at besøge byen, som man kan nå med tog fra London på få timer.

To be continued, da der er mange flere steder, hvor du kan opleve de danske vikinger i England tæt på! 🙂

Posted in Cornwall

Poldark fever? Prøv en tur til Cornwall

Nu vi er ved det med britiske TV-serier, kan jeg afsløre, at jeg i de sidste dage har været fuldstændig Poldarkified efter at have set sæson 4 af BBC-succesen “Poldark”! Den handler – igen – om 1700-tallet, men denne gang i det smukke Cornwall. Briterne kan bare det der med at lave historiske dramaer, og denne serie er ingen undtagelse.

Den handler om den unge soldat i den britiske hær, Ross Poldark, som efter den amerikanske uafhængighedskrig vender hjem til sit fædrene Cornwall. Her opdager han, at hans slægts hjem ligger i ruiner, og hans livs kærlighed Elizabeth er blevet forlovet med hans fætter i den tro, at Ross var død i krigen. Kort sagt: Nederen!!

Men Ross møder snart den unge, forhutlede kvinde Demelza, og det bliver selvfølgelig begyndelsen til et gnistrende forhold. Ross er seriens good guy, som beskytter egnens folk mod den kyniske George Warleggan, som man som seer kædehader. Hele fire konfliktfyldte sæsoner er det blevet til indtil videre, baseret på forfatterens Winston Grahams (1908-2003) romanserie om Mr Poldark.

Som med Outlander har turistindustrien også fundet på at lave Poldark-ture rundt i Cornwall, så du kan opleve både den vestlige, nordlige og sydlige del med dine Poldark-briller på. Du kan også nærstudere nogle af de locations, hvor serien er optaget, på den virtuelle måde her.


Selv er jeg nået helt ud på spidsen af den britiske verden ved den lille om sommeren så livlige by St Ives og den legendariske, azurblå Porthcurno Beach på den anden side af halvøen helt ude på Cornwalls “tå”. Her har Poldark-castet også været forbi. På de kanter kan du bl.a. opleve The Minack Theatre, som er et open-air theatre med den mest vidunderlige udsigt over Atlanterhavet, og St Aubyn-slægtens gamle slot på tidevandsøen St Michael’s Mount.

Man forstår i det hele taget godt, at Cornwall pludselig har fundet vej ind i briternes bevidsthed på en ny måde efter Poldarks eventyr på de breddegrader. Der er meget at komme efter – se selv her:

– og skynd dig så at booke en tur til Poldark country 🙂